Leif

Jeg har kendt Knud i flere år igennem Arbejdernetværket. Knud er oprigtig interesseret i, at gøre noget for andre mennesker. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han går ind i politik med hjertet på rette plads, og vil kæmpe dag og nat for sine mærkesager.

Når jeg er sammen med Knud, kan jeg mærke en person som er dybt engageret, og brænder for det han vil.
Knud har især et ømt hjerte for de mennesker som har det svært i samfundet, og de vil have en rigtig god talsperson i Knud.

Jeg vil som god kammerat til Knud, og som formand for Arbejdernetværket håbe, at Knud bliver valgt ind i Vejle Byråd, da han vil kunne gøre en kæmpe forskel. Vi har brug for almindelige mennesker i politik, mennesker som forstår de problemer folk møder hver dag. Det gør Knud.


Leif Lahn Jensen
Formand for Arbejdernetværket

Copyright © 2017 | All rights reserved.